Oplevelser i naturen
Når man får viden og indsigt om naturen, bliver oplevelsen af dyr, planter og landskab endnu større. Man lægger mærke til de enkelte fugle, eller træer og man ser hvordan kulturhistorien har præget landskabet.
LOF byder på en række kurser og ture, der hjælper med at skærpe blikket for naturen og kulturlandskabet der omgiver os.
- Tag med på en naturvandring i de Nordsjællandske skove, hvor kultur og natur smelter sammen til det smukkeste landskab.
- Besøg Arboretet, en unik samling af træer og buske der fremstår som en smuk park eller eksotisk skov. Plantesamlingen benyttes i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse.
- Lær havens og skovens fugle at kende, fjerdetaljer, bevægelsesmønstre og andre karakteristika.
Fuglebillederne på forsiden, på ornitologikurset og her til højre er taget af Ib Andersen.

